Udlejning af boligerne i Tretårnet

Vær med fra starten

Hvis du er interesseret i at blive kontaktet med henblik på leje af en bolig i Tretårnet, kan du skrive dig på ventelisten. Så vil vi tage kontakt til dig snarest med yderligere info.

Forventet indflytning er primo 2022.

Udlejning åbner op i januar 2021.

Frihed til at leve livet helt

Vil du gerne bo i en ny og moderne lejlighed med udsigt til himmel og skov, samtidig med at du har adgang til et stærkt fællesskab i din dagligdag?

I Tretårnet er der plads til at leve livet helt. Tretårnet er en visionær og nytænkende måde at bo på i dagens Danmark, hvor der er rum for fællesskab, nærvær og det aktive liv både for seniorer, singler og børnefamilier.

Tretårnet er et banebrydende nyt projekt, der forvandler Helsingørs gamle hospital til moderne, lyse boliger. En landsby på højkant.

Tretårnet er beliggende tæt på enestående natur og grønne omgivelser, gode indkøbsmuligheder og adgang til offentlig transport. Samtidig er der ikke langt til Helsingør by og stranden.

Fælleskabet er noget, du kan vælge til som en bonus i din dagligdag. Tilsvarende kan du selvfølgelig bare være dig selv i din lejlighed, når du har brug for det.

I Tretårnet er der rum til at leve og mødes. I caféen i stueetagen, i de grønne områder rundt om huset og på den 700 kvm store tagterrasse med orangeri kan du samles med venner og familie om en god kop kaffe, et glas vin eller et måltid mad.

Du kan også gøre brug af et væld af de andre indbydende fællesfaciliteter rundt om i huset, såsom fitness- og yogalokale, kontorhotel, bibliotek/lounge, cykelværksted, sportsbar, køkken, , mv.

I kan også være med til at oprette jeres egne fællesskaber og foreninger i huset, såsom fælles tirsdagsgåtur, petanqueklub, cykelklub, kulturklub, læseklub, vinklub, madklub, osv. I bestemmer selv omfanget, og du kan være med til at sætte dit præg på, hvilke sociale aktiviteter, du synes der skal være i Tretårnet.

Livet sammen med dine naboer i Tretårnet

Vi holder løbende beboermøder og workshops med interesserede beboere. Du kan fornemme den gode stemning i videoen.

På beboermøderne har vi fået feedback fra mere end 200 interesserede beboere, om hvilke sociale aktiviteter, de kunne ønske sig sammen med deres naboer.

Her er et par af de mest populære ønsker til fælles aktiviteter: Filmklub, Madklub, Kulturklub, Foredragsforening, Rejseklub, Vinklub, Faglig klub

Som beboer i Tretårnet kan du vælge at blive en del af de fællesskaber, som matcher dine interesser. Sammen med dine naboer opretter og afholder I naturligvis lige de sociale aktiviteter, som I har lyst til.